Profil

David Lin

Med et fokus på funktion og forståelse, arbejder jeg lige nu som freelance digital designer i København. Design skal nemlig ikke kun se godt ud, der skal også være en underforstået logik og mening med den.

Lidt om mig

Jeg er en selvlært digital designer

Jeg har lige siden mine tidlige teenage-år, altid været fascineret af den hurtige voksende teknologi — især internettet og hvordan den har skabt tæt-knyttet forbindelser rundt om hele kloden. Så som et mål til mig selv under en lang ferie i Kina, begyndte jeg at lære de basale fundamenter i front-end kodning som HTML, CSS og JS, samt designfundamenter inden for UI og UX. Dette har så givet mig muligheden for at få reelt erfaring med udviklingen af digitale produkter i samarbejde med pragtfulde virksomheder inden for restaurationsbranchen og SaaS-markedet.

Hvad menes der med funktion og forståelse?

Design skal ikke kun se godt ud, der skal også være en underforstået logik og mening med den. Denne logik udvikles igennem analyseringen af reelle data fra dine besøgende og koblet sammen med en implicit mening ud fra dine behov, skabes der en funktion, der både ser godt ud og giver dine besøgende en behagelig og nem oplevelse. Forståelse skabes ud fra design- og user-experience-teorier, der fremmer klarheden i brugerens slingrende vej til sit mål.

Hvorfor elsker du kaffe så meget?

Min fascination for kaffe, kom da jeg arbejdede som ungarbejder i en café. Her fandt jeg ud af hvor stort og kompliceret en proces, kaffebrygning virkelig kunne være. Så ligesom mit mål med kodningen, valgte jeg at prøve kræfterne med kaffebrygning, der har resulteret i en daglig overdosis af koffein og halv-skræklige latteart.

Principper

5 temaer og aspekter, som jeg dagligt er besat af og forsøger at integrere i mit arbejde ligeledes min tilstedeværelse. Delt med hele internettet — dels for at holde mig selv socialt ansvarlig, men også for at inspirere dig.

Engineering Serendipity

“Engineering serendipity is this idea that we can help people come across unexpected but helpful connections at a better than random rate. And in some ways it's based on trying to reassess this notion of serendipitous as lucky – to think of serendipitous as smart.” — Ethan Zuckerman
Eller anderledes sagt, det at bevidst positionere sig selv for noget endnu bedre end det man selv kunne have planlagt eller forestillet sig.

Redelig Reflekterende

Forstå dine følelser, valg og handlinger. Lad ikke disse ting fremkomme af tilfældigheder. Spørg dig selv hvorfor samt hvordan og vær helt ærlig — også selvom det til tider kommer til at stå imod dine forventninger og dit ego.

Umættelig Nysgerrig

Lev så tæt på kanten som muligt uden at falde over. Ved kanten vil du opleve alt det, som du går glip af i midten. Ager optimistisk derude, men vær realistisk med mulighederne.

Giv Uden Forventninger, Modtag Med Taknemmelighed

Stå til rådighed for andre, skab så meget værdi som muligt før du selv spørger om hjælp. Men med stor respekt for din egen tid, følelser og værdier. Du ved aldrig hvad det kan lede til.

Anerkend, Tilgiv og Lær af Fejl

Fjern dit ego når du føler du har fejlet. Anerkend fejlen og bed om tilgivelse til dem, du har fejlet. Uanset deres svar, så distancer og tilgiv dig selv for fejlen. Husk dog at reflektere over og lære af fejlen, så du kan stå et bedre sted.